TEAM STJERNEMIX
Team Stjernemix: Et hold for børn med særlige behov i alderen 5-13 år.
Fodbold, sammenhold og leg skal være for alle i Tuse IF. Er du forældre til en dreng eller pige i alderen 5-13 år med særlige behov, der har brug for små og overskuelige rammer, og gerne vil møde nye kammerater, så er holdet Team Stjernemix måske lige noget for jer!
Dette hold er for mobile børn med særlige behov, som alle profiterer af fast struktur og visualisering, samt genkendelighed og masser af gentagelser. Dit barn skal kunne lide at bevæge sig og have lyst til at have det sjovt sammen med andre børn. Det betyder ikke noget, hvis dit barn hverken har prøvet at spille fodbold eller dyrket sport før. Vores træning vil have fokus på det sociale samvær og med leg med bolden i centrum. Som udgangspunkt tænkes der ikke på deciderede kampe eller turneringer. Træningerne vil være uden forældre på banen.
Vores trænerteam vil have fokus på at børnene, uanset udfordringer eller fodboldniveau, skal have en fantastisk fodboldtræning og tage derfra med en god oplevelse hver eneste gang. Vi vil have fokus på, at vores træninger skal indeholde en masse positivitet og succes, samt give børnene følelsen af at være en del af et fællesskab. Trænerteamet vil sætte sig ind i børnenes udfordringer og støtte dem så godt som muligt gennem en positiv og pædagogisk tilgang, hvor der skal være plads til alle.
Trænerteamet består af Louise og Oliver, der begge har stor specialpædagogisk erfaring og kendskab til arbejdet med børn og unge med særlige behov. Herudover har begge, i sommeren 2022 & 2023, været en stor del af Tuse IF’s fodboldskole for børn med særlige behov. Alt efter hvor mange børn der tilmeldes, vil der komme et understøttende team af klubbens egne ung-trænere, som har sin daglige gang i Tuse.
Der vil være plads til i alt 25 deltagere. De vil herefter deles op i mindre hold alt efter alder, niveau og personlige udfordringer.
Team Stjernemix er et lukket hold, så man skal derfor forhåndsgodkendes af trænerteamet igennem en samtale/mail, hvor vi har en dialog om barnets udfordringer og om holdet vil passe til netop jeres barn.
HOLDETS TRÆNINGSTIDER
Dag | Tid | Omkl. | Bane | Periode |
---|---|---|---|---|
Fredag | 16:00 - 17:15 | Tuse Kunstgræs Bane 1 | 01-07-2024 - 30-06-2025 |
TRÆNERE & LEDERE
INDMELDELSE PÅ TEAM STJERNEMIX
Indmeldelse på Team Stjernemix er betinget af godkendelse af træner eller leder.