Menu

UNGTRÆNER I TUSE FODBOLD

Vi har en klar overbevisning om, at uddannelse af unge trænere i Tuse Fodbold er en af vores vigtigste opgaver som fodboldklub. I Tuse IF Fodbold ønsker vi at uddanne unge mennesker og det sker blandt andet gennem trænergerningen. I forhold til arbejdsopgaver og ansvarsområder, kommer du til at udvikle dig personligt i takt med opgaverne.

Som ungtræner i Tuse Fodbold, kommer du til at:

  • Arbejde med børn samt andre unge og voksne
  • Være med til at klubbens spillere bliver dygtigere og gladere
  • Lære hvordan den gode træningstime sættes sammen
  • Være med i et stærkt klubfællesskab
  • Være en del af et trænerteam
  • Få klubtrænertøj
  • Tjene lommepenge
  • Deltage i sociale arrangementer med andre i klubben

Alle vores årgange i børne- og ungdomsafdelingen har en voksen cheftræner. Du vil på holdet, som du skal være ungtræner på, få udpeget en voksentræner, der vil være din kontakttræner. Du vil sammen med din kontakttræner på holdet aftale de 1 eller 2 ugentlige aktiviteter, som i starten vil være træningstidspunkter og sidenhen kampe efter aftale. Ligeledes aftaler kontakttræner med dig løbende, hvad du skal indgå i til træning og med tiden evt. forberede af øvelser. Du deltager også i holdets trænermøder og klubbens fælles træningsmøder.

Fra ung træner til ung spiller

Vi har allerede mange dygtige og engagerede ungtrænere i klubben. Dem er vi glade for, og dem skal vi passe på. De unge mennesker har to roller i klubben – en som ungtræner og en som ung spiller. Begge roller er vigtige for det enkelte unge menneske, og det skal vi (både klub og trænere) støtte dem i.

Vi ønsker derfor ubetinget at støtte op om vores ungtræneres valg, når der opstår konflikter i kalenderen for dem som ungtræner og ung spiller. Det kan være et udfordrende dilemma for de unge mennesker, når der både er mulighed for at træne og spille. Men uanset hvad de vælger, skal vi som klub støtte dem i deres valg.

Når spillerne går fra ungtræner-rollen til spiller – så er det vigtigt, at de får den fornødne tid til rolleskiftet. Vi anbefaler derfor, at spillerne afslutter deltagelsen i træningen 10-15 min. før – så de kan nå at være klar til træningsstart på deres eget hold. Ønsker ungtræneren at blive hele træningen med børneholdet, så skal de naturligvis også have mulighed for det. Igen: Det er det unge menneskes valg, som vi skal støtte op om.

Luk