Menu

NY SPILLER I KLUBBEN?

Som mulig ny spiller i klubben, er du velkommen til at komme til prøvetræning inden du beslutter dig for, om du vil spille fodbold i Tuse. Uanset hvad der driver dig, til at komme og prøve fodbold i Tuse, er du mere end velkommen. Herunder har vi forsøgt at liste og svare på nogle af de spørgsmål, som du måtte have som ny spiller i klubben.

Du er også velkommen til at kigge i velkomstfolderen her...

Hvor træner vi?

Vi træner ved Tusehallen, som ligger lidt udenfor Holbæk. Her har vi rigtigt gode omklædningsrum med gode badefaciliteter. Derudover har vi et klubhus, som vi bruger til taktikmøder osv. Vores adresse er: Tuse Byvej 8, 4300 Holbæk.

Hvornår træner min årgang?

Se vores banefordeling med med fordeling af træningstider ved at klikke her - og se hvornår de enkelte hold træner under aktiviteterne på holdsiderne. Du finder en oversigt over vores drengehold og pigehold i menuen under "Drengehold" og "Pigehold".

Hvad med udstyr?

Du skal selv medbringe træningstøj, fodboldstøvler (hvis du har det) og en drikkedunk eller lignende. Hvis du mangler støvler eller træningstøj, henviser vi til vores samarbejdspartner Intersport i Holbæk. De har ofte et godt tilbud, hvis du siger, du kommer fra Tuse Fodbold. Du kan bestille træningstøj online ved at klikke her.

Jeg er x år gammel hvilket hold skal jeg spille på?

Du kan se mere information under aldersinddeling her.

Skal jeg betale kontingent med det samme?

I Tuse Fodbold giver vi dig mulighed for at prøvetræne 14 dage inden du beslutter dig, om du vil spille i Tuse. Fortsætter du udover de 14 dage, er du forpligtet til at betale kontingent efter vilkår og satser, som er angivet her.

Hvem kan jeg kontakte?

Du finder kontaktpersoner i ungdomsafdelingen her.

Luk